Få arbejde i vores distributionscenter

Nyder du at arbejde med lagerstyring og logistik

eller er du dygtig til administrative opgaver?

 

Så blev en del af vores team på lageret eller i administrationen

Få arbejde i vores distributionscenter

Nyder du at arbejde med lagerstyring og logistik

eller er du dygtig til administrative opgaver?

 

Så blev en del af vores team på lageret eller i administrationen

Få arbejde i vores distributionscenter

  • Vores distributionscenter servicerer de mange JYSK butikker og sikrer, at alle de bestilte varer bliver leveret
  • Vi arbejder i skiftehold – dag, aften og nat. Der er fart på 24 timer i døgnet, 5 dage om ugen
  • Vi kan tilbyde dig et stabilt arbejdsmiljø, faste arbejdstider og organiserede arbejdsrutiner
  • Grib muligheden for at udvikle dig selv – der er altid et nyt karrieretrin at sigte mod i JYSK 

Distributionscenterets rolle i JYSK

Distributionscenteret servicerer alle JYSK butikkerne 24 timer i døgnet, 5 dage om ugen. Vi arbejder i skiftehold – dag-, aften- og nattehold, som beskæftiger flere hundrede folk. Sammen håndterer vi de varer, som kommer ind i distributionscenteret, således at 99,9% af vores leverancer til butikkerne er korrekte. Flere tusinde paller forlader distributionscenteret hver dag.

Forskellige afdelinger og områder i distributionscenteret

Distributionscenteret er opdelt i fem hovedafdelinger:

1. Varemodtagelse

  • Varer læsses af containere og lastbiler
  • De modtagne varer tjekkes og registreres
  • Varerne stables på paller
  • Varerne transporteres ind på lageret

2.  Det automatiserede pakkeområde

  • Styring af pakkestationer og pakning af varer for de enkelte butikker
  • Tjek at alle de pakkede varer er intakte
  • Varerne pakkes efter størrelse for at skabe en stabil palle
  • Følg tidsplanen så varerne er færdigpakket til tiden

3. Manual pakning og transport

  • Betjen en af vores mange gaffeltrucks
  • Udvælg, stabl og transporter varer, som er for store til at blive håndteret i det automatiske pakkeområde
  • Flyt de færdigpakkede paller rundt på lageret – fra et område til et andet

4. Forsendelse

  • Pak containere og lastbiler med varer
  • Organisér transporten af varerne til de enkelte butikker

5. Online-pakkeafdeling

  • Modtag alle ordrer some er afgivet online
  • Pak og transporter store varer via lastbil direkte til kunderne
  • Pak og afsend mindre varer til kunderne i samarbejde med vores fragtmænd

Arbejdet I distributionscenteret er perfekt for dig, som ...

  • bliver motiveret af fysisk arbejde
  • kan arbejde effektivt og stadig levere en høj kvalitet
  • foretrækker faste arbejdstider og stabile arbejdsforhold
  • er interesseret i organiserede og ensartede arbejdsrutiner
  • påskønner at arbejde alene noget af tiden

Lær os at kende og få viden om, hvad vores stilling kan give dig

Få indsigt i vores arbejdskultur ved at klikke på “Mød Martin”. Han er en af vores kollegaer og vil beskrive, hvordan det er at arbejde i distributionscenteret. 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende arbejdet i distributionscenteret, er du velkommen til at kontakte vores HR-afdeling på hrdk@jysk.com.

Jeg arbejder på en af lagerets mange plukstationer, hvor jeg pakker paller.

Hvordan er det at arbejde i distributioncenteret?

  • Jeg kan godt lide de faste arbejdstider og rutiner, og generelt de stabile forhold der er ved at arbejde på et lager.
  • Her på plukstationerne står man meget alene og arbejder, så man skal være lidt sin egen og kunne motivere sig selv til at arbejde. Jeg kan nu meget godt lide ensartetheden, og at man ved præcis, hvad man skal. Det kan dog være en fordel at være god til tetris, da det er lidt af et puslespil, at få de mange forskellige kasser til at passe bedst muligt på en palle - de kommer jo i alle størrelser og former. Det er nu meget sjovt.

Hvilke udfordringer har du mødt i din stilling?

  • Det er et stort lager, som godt kan virke lidt uoverskueligt, så der er selvfølgelig meget at lære, og man skal holde tungen lige i munden, når man får forklaret, hvordan det hele fungerer. Men JYSK har et rigtig godt oplæringsforløb, så det får man hurtigt styr på.
  • Der er en del hårdt fysisk arbejde, så det skal man være forberedt på.
  • Nogle dage er der pres på. Når vi møder ind om morgenen, får vi et overblik over, hvor meget vi skal nå til hvilke tidspunkter, og nogle dage er der virkelig pres på, og så skal den bare have gas.

Beskriv arbejdskulturen:

  • Der er plads til alle herude. Der er højt til loftet, og de forskellige teams består af mange forskellige typer mennesker.
  • Der er en rigtig god og venlig stemning herude, og der er altid plads til lidt god humor.
  • Det kan godt virke som et ensartet arbejde at pakke paller til butikker for eksempel, så man skal kunne motivere sig selv.
  • Man hjælper hinanden i de forskellige afdelinger, hvis der er nogen, som er specielt pressede. Man låner så at sige hinanden ud, hvor der er brug for det.
  • Der er ikke langt fra ledelsen til os på lagergulvet, så vi møder alle hinanden i øjenhøjde.

Hvorfor skal andre vælge at arbejde i JYSK?

  • JYSK vil gerne hjælpe én videre i organisationen, så der er rigtig gode muligheder for efteruddannelse herude.
  • Vi har et super aktivitetsudvalg, som er smadder dygtige til at lave arrangementer for alle vores medarbejdere uanset aldersgruppe.
  • Der er nogle fede personalegoder og rabatordninger.

Bliv Elev i administrationen

  • Deltag i vores professionelle trainee-program i administrationen på vores lager i Uldum
  • Bliv en del af en afdeling, som varetager administrerende og optimerende opgaver
  • Medbring godt humør og vi vil lære dig alt du bør vide for at klare dig godt i afdelingen
  • Vi er ansvarlige for ca. 130 forskellige arbejdsopgaver – vær klar til at lære 50-70 af dem
  • Med den rigtige indstilling og performance er der mulighed fir at blive en fast del af JYSK efter endt trainee-forløb
  • Bliv en del af en stor, uformel virksomhed, et godt administrationsteam og deltag i de ekstraordinære JYSK arrangementer 

Administrationens rolle i JYSK

Vi administrerer og optimerer varestrømmen fra lageret i Uldum til alle vores JYSK butikker. Vi er opdelt i to grupper: Administration and Planlægning – som trainee vil du blive introduceret for begge grupper.

130 forskellige arbejdsopgaver – vi vil lære dig 50-70 af dem

Hver eftermiddag fordeler vi de forskellige arbejdsopgaver i mellem os, hvilket giver hver enkelt medarbejder mulighed for at planlægge sin egen arbejdsdag. Nedenfor er nogle af de mange arbejdsopgaver i afdelingen oplistet:

  • Bestilling af varer
  • Sende information til lageret om, hvornår indkomne containere skal aflæsses
  • Planlægge hvilke varer der skal anbringes på paller og fragtes ud til butikkerne
  • Koordinere transporten af containere til butikkerne eller andre lagre
  • Sikre at chaufførerne er klar til at køre til tiden
  • Fakturering og betaling af moms og skat

Trainee-programmet er perfekt for dig, som ...

  • kan lide at have mange forskellige arbejdsopgaver
  • påskønner at vælge dine egne arbejdsopgaver, og hvor tid du behøver for at løse dem
  • er detaljeorienteret
  • trives i et dynamisk og travlt miljø
  • har gå-på-mod og et åbent sind
  • er organiseret og kan holde hovedet koldt
  • er nysgerrig og ønsker at lære

Lær os at kende og få viden om, hvad vores stilling kan give dig

Få indsigt i vores arbejdsmiljø ved at klikke på “Mød Kathrine”. Hun er en af vores trainees og vil beskrive, hvordan det er at være trainee i administrationen i JYSK. 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores trainee-program i administrationsafdelingen i Uldum, er du velkommen til at kontakte vores administrationschef Lars på lagr@jysk.com.

Hvorfor søgte du trainee-stillingen hos JYSK?

Jeg søgte herud, fordi jeg havde hørt meget godt om JYSK butikkerne, og fordi jeg havde en forventning om, at en stor virksomhed ville have styr på tingene. Jeg har før stået i butik, men jeg passede ikke ind bag disken. Jeg ville gerne dybere ind i organisationen. Jeg var nysgerrig efter at lære, hvordan tingene hænger sammen i så stor en virksomhed.

Hvordan er det at være trainee i administrationsafdelingen?

  • Man skal ikke tage elev så bogstaveligt, for du får lov til at få de samme opgaver og det samme ansvar som alle andre. Du bliver set på som alle andre og det er virkelig fedt. Man føler sig hurtigt som en del af teamet og en vigtig brik i processen for at få det hele til at køre glat på hele lageret.
  • Der er nogle rigtig spændende arbejdsopgaver, og det er fedt at du selv vælger dine opgaver og selv vurderer, hvor meget du mener, du kan nå i løbet af dagen.
  • Der kommer ofte nogle vigtige opgaver ind i løbet af dagen, som skal løses så hurtigt som muligt. Der hjælper man hinanden, enten ved at overtage nogen af hinandens opgaver eller også ved at udsætte nogle af sine egne, så man kan give en hånd med.

Beskriv arbejdsmiljøet

  • Jeg har nogle enormt rare kollegaer, og tonen er generelt meget venlig og uformel.
  • Hvis folk er pressede med nogle opgaver, eller der er kommet mange ad hoc opgaver ind, som skal løses inden dagen er omme, så hjælper vi hinanden med at blive færdige, så der ikke er nogen, som står alene tilbage og arbejder over.
  • Og så er der jo alle de fede JYSK arrangementer, som man kommer med til. Og vi har en lækker kantine, som man bestemt heller ikke skal undervurdere.

Hvorfor skal andre vælge at arbejde i JYSK?

  • Man bliver enormt selvstændig af at være herude, fordi man får ansvar for så mange opgaver.
  • Alle bliver hørt her i administrationen - selv elever har noget at skulle have sagt.
  • JYSK vil gøre alt for at beholde dig efter dit elevforløb – hvis det er muligt selvfølgelig.

Få arbejde i distributionscenterets administration

  • Administrationen sørger for, at alle aktiviteter i distributionscenteret forløber problemfrit
  • Bliv en del af en afdeling, som varetager administrerende og optimerende opgaver
  • Vi er ansvarlige for ca. 130 forskellige arbejdsopgaver – du vil blive ansvarlig for 50-70 af dem
  • Medbring godt humør og vi vil lære dig alt du bør vide for at klare dig godt i afdelingen
  • Udfordre dig selv, tag ansvar og få mulighed for at udvikle dig – der er altid et nyt karrieretrin at sigte mod i JYSK

Administrationens rolle i JYSK

Vi administrerer og optimerer varestrømmen fra lageret i Uldum til alle vores JYSK butikker. Vi er opdelt i to grupper: Administration and Planlægning – som trainee vil du blive introduceret for begge grupper.

130 forskellige arbejdsopgaver – vi vil lære dig 50-70 af dem

Hver eftermiddag fordeler vi de forskellige arbejdsopgaver i mellem os, hvilket giver hver enkelt medarbejder mulighed for at planlægge sin egen arbejdsdag. Nedenfor er nogle af de mange arbejdsopgaver i afdelingen oplistet:

  • Bestilling af varer
  • Sende information til lageret om, hvornår indkomne containere skal aflæsses
  • Planlægge hvilke varer der skal anbringes på paller og fragtes ud til butikkerne
  • Koordinere transporten af containere til butikkerne eller andre lagre
  • Sikre at chaufførerne er klar til at køre til tiden
  • Fakturering og betaling af moms og skat

Alle medarbejdere, usanset deres stilling, har ret og pligt til at tage opgaverne, så du bliver udfordret, og vi kan ændre og udvikle vores arbejdsrutiner. 

Et job i administrationsafdelingen er perfekt for dig, som ...

  • kan lide at have mange forskellige arbejdsopgaver
  • påskønner at vælge dine egne arbejdsopgaver, og hvor tid du behøver for at løse dem
  • er detaljeorienteret
  • trives i et dynamisk og travlt miljø
  • har gå-på-mod og et åbent sind
  • er organiseret og kan holde hovedet koldt
  • er nysgerrig og ønsker at lære
  • Tør at tage anvar og udfordre vores arbejdsprocedurer

Lær os at kende og få viden om, hvad vores stilling kan give dig

Få indsigt i vores arbejdsmiljø ved at klikke på “Mød Gitte”. Hun er en af vores kollegaer og vil beskrive, hvordan det er at arbejde i administrationen. 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende arbejdet i administrationsafdelingen i Uldum, er du velkommen til at kontakte vores administrationschef Lars på lagr@jysk.com.

Som nævnt tidligere er administrationsafdelingen opdelt i to grupper: Administration og Planlægning. Gitte arbejder med planlægning.

Beskriv nogle af dine opgaver og ansvarsområder:

Vi fordeler opgaverne hver dag, så ikke to dage er ens.

  • Varebestilling: Vi skal have hentet varerne hjem og dannet de ordre som butikkerne har lagt ind.
  • Plukkevagter: Vi skal sørge for at få planlagt plukstationerne, så ordrerne der bliver lavet i dag, bliver sendt ud til plukstationerne på lageret.
  • Bestilling af containere
  • Bestille biler fra fjernlagrene, hvis vi mangler varer her, som senere skal ud til butikkerne.
  • Planlægge alle de mange forsendelser
  • Hvis en butik mangler en colli, skal den gøres klar til dagen efter, så det skal formidles videre til lageret.
  • Adviseringer af bilerne: Organisere hvornår vi skal have varerne, hvornår de kan komme og læsse varerne af og at disse tider bliver overholdt.
  • Flytte og transportere varer imellem JYSKs forskellige distributions centre
  • Fortoldninger: Varerne skal sendes ind til skat og derefter tilbage til transportørerne. Vi tjekker og registrerer om collier og kilo passer med de oplysninger, vi har videregivet til told.

Det er bare et udpluk, af de mange opgaver vi sidder med hver dag.

Hvilke udfordringer har du mødt i trainee-forløbet?

  • Der er rigtig meget at lære, så det tager lidt tid at få den der "rygrads-erfaring". Mange af opgaverne giver først rigtig mening, når man tager fat på den næste opgave - så falder brikkerne først rigtig på plads. Men ledelsen er gode til at lave en oplæringsplan, så så længe man er lidt tålmodig og klar på at lære, skal det nok gå.
  • Der er mange ad hoc-opgaver, og vi arbejder med rigtig mange deadlines - specielt om formiddagen. Hvis vi ikke overholder vores deadlines, så skrider det hele i resten af hytten, så det er med at holde hovedet koldt og tungen lige i munden.
  • Det kan være en udfordring at prioritere de forskellige opgaver og udvælge dem der haster mest, specielt fordi opgaverne varierer meget, så man skal vurdere og skabe sig et overblik over, hvor lang tid man forventer, de enkelte ting tager.

Beskriv arbejdsmiljøet

  • Her er nogle skønne kollegaer, som er gode til at hjælpe hinanden med pressede opgaver. Vi tager for eksempel over på i hinandens opgaver, hvis man får en ad hoc opgave midt i det hele.
  • Man bliver udfordret hver dag, på grund af den store alsidighed i opgaverne - det kan jeg rigtig godt lide.

Hvorfor skal andre vælge at arbejde i JYSK?

  • JYSK er jo en spændende virksomhed, som vækster helt vildt, så man kan få, alle de udfordringer man vil - specielt fordi man selv har indflydelse på sine arbejdsopgaver.
  • Og så er det bare et godt sted at være. Man har mulighed for at få et helt fantastisk samarbejde med de andre her i huset og folkene på lageret. Folk er rigtig gode til at tage imod én, når man er ny. 

Få arbejde i Logistik

  • Logistik-afdelingen har ansvaret for alle flows på lageret - både indkommende og udgående
  • Den primære opgave er at identificere flaskehalse, analysere dem og komme med løsningsforslag
  • Afdelingens arbejde har til formål at nedbringe omkostningerne og øge produktiviteten 

 

 

 

En stilling i Logistik kan indeholde følgende arbejds- og ansvarsområder:

  • Sikre at vi har det mest effektive ”flow” i transportbåndssystemet.
  • Sikre vi har de rigtige varer i det rette område, i forhold til fyldningsgraden for de forskellige områder og for plukkeflows.
  • Sikre vi pakker pallerne korrekt og bedst muligt for at udnytte pladsen i lastbilerne optimalt.
  • Sikre at pallerne kan håndteres sikkert.
  • Sikre et godt arbejdsmiljø.

 

Stillingen er perfekt for dig, hvis du…

  • Er løsningsorienteret, og altid er på udkig efter nye måder at optimere flows på
  • Kan bidrage til udviklingen af nye processer
  • Er villig til at lære og udvikle dig

 

Lær os at kende og find ud af hvad vi kan tilbyde

Find ud af mere om vores kultur ved at klikke på ”mød Andreas” – en af vores kolleger som vil beskrive, hvordan det er at arbejde i et af vores distributionscentre.

 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende arbejdet på distributionscentret, er du velkommen til at kontakte vores administrationschef Lars på lagr@jysk.com.

Hvordan er det at arbejde i et af JYSK’s Distributionscentre?

  • Jeg nyder virkelig detektivarbejdet med at finde flaskehalse, analysere dem og finde omkostningseffektive løsninger, som forbedrer vores produktivitet.
  • Hver dag følger jeg op på alle områder vedrørende produktivitet, dette inkludere værktøjer som QlikView og WMS services for at finde data for KPI’er. Disse KPI’er rapporteres til vores Operations Manager
  • Jeg følger op på forbedringer for at sikre at vi følger processerne og ser om vi kan forbedre yderligere.
  • For at skabe forbedringer er det vigtigt at jeg samarbejder med mine kolleger så de forstår de forandringer vi laver. Jeg sørger derfor altid for at de får chancen for at kommentere på mine ideer, før jeg implementerer dem.

 

Hvilke udfordringer møder du i dit job?

  • Ikke alle er lige begejstrede for forandringer, og derfor er det vigtigt at man kan ”sælge” sine forbedringsforslag. Den bedste måde at sikre dette på, er at være positiv og lytte til deres kommentarer, tage deres frygt og bekymringer alvorligt og vende dem til noget positivt – og aldrig acceptere nederlag, men kæmpe initiativerne hvis man kan argumentere for værdien af dem.

 

Beskriv arbejdskulturen i dit Distributionscenter

  • Hele holdet bidrager og deler deres viden. Alle ønsker at bidrage, også om emner som ikke nødvendigvis er deres ansvarsområde. Dette skaber stor know-how og man kan altid spørge en kollega til råds.
  • Vi har alle det samme mål og ingen tager æren for andres ideer. Vi respekterer og støtter hinanden og vores forskellige styrker og kompetencer.
  • Jeg har også en meget forstående og opmærksom leder, som altid peger mig i den rigtige retning (hvis nødvendigt)

Hvorfor skal andre vælge at arbejde i JYSK?

  • TEAMWORK – det ord siger alt. Alle vil det samme: At blive bedre og give vores kunder et bedre tilbud.
  • Alle medarbejdere i JYSK ved at vi altid kigger fremad og konstant forsøger at forbedre os: hvad er næste skridt, udfordring, løsning, investering eller mål. Hvis du tænder på dette, er JYSK det perfekte sted for dig.

Arbejd med Supply Chain Optimatisation (SCO)

  • Supply Chain Optimisation afdelingen arbejder med indkommende og udgående logistik i forsyningskæden
  • Der er fokus på imdkommende transport og udgående forsendelser
  • Formålet er at optimere forsyningskæden, reducere omkostninger og øge effektiviteten 

 

 

 

Et job i Supply Chain Optimisation omfatter følgende ansvarsområder:

  • Udtænke og foreslå løsninger til at forkorte læsse/lossetiden
  • Maksimere og strømline lastarealet af containere og trailere
  • Foreslå løsninger der forhindre transportskader på varerne
  • Sikre effektiv og korrekt brug af værktøj og udstyr
  • Håndhæve leverandørkontrakter og procedurer
  • Kontrollere kvaliteten af leverancer
  • Sikre at vores leveringsinstruktioner er konsekvente.

 

Jobbet er perfekt for dig, hvis du…

  • er struktureret og velorganiseret
  • er løsningsorienteret og altid er på udkig efter nye måder at strømline forsyningskæden
  • kan lide stabile arbejdsbetingelser med overvejende faste opgaver
  • er kreativ og åben overfor nye ideer og løsninger
  • kan prioritere og håndtere mange forskelligartede opgaver
  • er god til at kommunikere og kan arbejde på tværs af mange afdelinger

 

Lær os at kende og find ud af, hvad vi kan tilbyde dig

Lær mere om vores kultur ved at klikke på ”Mød Marta” – en af vores kolleger, som vil beskrive hvad det vil sige at arbejde med SCO i et vores distributionscentre.

 

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål vedrørende arbejdet på vores distributionscenter, er du velkommen til at kontakte vores administrationschef Lars på lagr@jysk.com.

Hvad vil det sige at arbejde i Supply Chain Optimisation?

  • Jeg nyder at arbejde i SCO. Det er en interessant afdeling, fordi vores initiativer og resultaterne påvirker hele forsyningskæden. Så man har mulighed for at influere på de mest vitale logistik-processer.
  • Det meste af tiden bruger jeg ved min computer med at opdatere systemer med nye oplysninger. Derudover bruger jeg meget tid på kommunikation med leverandører og SCO-kolleger på de andre distributionscentre i JYSK.
  • Udover at kontrollere leverancerne kigger vi efter bedre emballage-løsninger, samt optimering af lasteevnen i vores containere og trailere. Jeg kan virkelig godt lide dette strategiske arbejde fordi det har en kæmpe indflydelse på effektiviteten af den samlede forsyningskæde.
  • Tre gange om året mødes kolleger fra alle JYSK distributionscentre for at udveksle viden, diskutere nye løsninger og beslutte hvilke områder vi skal forbedre.
  • JYSK investerer mange ressourcer i at sikre de bedst mulige forretningsløsninger, hvilket giver os et godt udgangspunkt for vores arbejde.

 

Beskriv arbejdskulturen i din afdeling.

  • Vi har et tæt samarbejde med medarbejderne på lageret. Mange af forbedringsforslagene kommer fra dem, fordi de arbejder med vores processer og procedurer i deres hverdag. Vi lytter til, og respekterer, hinandens meninger og ideer
  • Vi har et godt teamwork og forsøger altid at være gode kolleger der hjælper og støtter hinanden.
  • Vi har mange muligheder for at udforske forskellige områder i virksomheden og dermed udvikle os selv. JYSK gør en masse for at hjælpe medarbejderne med at nå deres mål og potentiale.

 

Hvorfor skal andre vælge at arbejde for JYSK?

  • Alle medarbejdere i JYSK er vigtige; hver enkelt har retten og pligten til at sige sin mening.
  • JYSK holder aldrig op med at udvikle sig, vi ser altid fremad og forsøger konstant at forbedre os.
  • Jeg kan virkelig godt lide ånden! Der er en stærk vinderkultur i JYSK.
  • JYSK fokuserer meget på udvikling af medarbejderne, vi får træning og uddannelse så vi kan bidrage til den fantastiske udvikling.