Datateknikerelev med speciale i infrastruktur hos JYSK
Er du passioneret omkring IT og drømmer om at kickstarte din karriere som datatekniker?
Kan du se dig selv arbejde med implementering af nye løsninger, drift og forbedring af eksisterende systemer? JYSK søger en engageret og lærevillig datateknikerelev med speciale i infrastruktur til vores IT-afdeling.
HVAD TILBYDER VI DIG
Du bliver en del af et fagligt stærkt og socialt team, der altid er klar til at hjælpe med opgaver og udfordringer. Du vil møde en bred vifte af forskellige teknologier og løsninger. Din hverdag vil veksle mellem fordybelsesopgaver og driftskritiske udfordringer, der kræver øjeblikkelig handling.
I afdelingen er der en uformel omgangstone, og vi afholder også sociale arrangementer i løbet af året.
Derudover tilbyder vi dig:
- en spændende og udfordrende elevplads i en international virksomhed
- indsigt i IT-landskabet hos en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
- gode karrieremuligheder efter endt uddannelse
HVAD GÅR DIT NÆSTE JOB UD PÅ
Som datateknikerelev hos JYSK bliver du en del af vores dynamiske IT-team og får mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for IT-infrastruktur. Du vil få hands-on erfaring med installation, konfiguration og vedligeholdelse af klienter, printere, netværk, servere og andre IT-systemer.
I IT Operations supporterer vi JYSK's 34 lande og har ansvaret for drift og vedligeholdelse af vores systemer på tværs af organisationen. Vi samarbejder med vores 1.- og 2.-line support samt de øvrige teams i IT organisationen.
I rollen vil du støde på teknologier som: TCP/IP, DHCP, DNS, WiFi, Azure, EntraID, M365, Teams, OneDrive, Backup, Intune, Powershell, Windows, MacOS og Linux.
Hvis ikke du er bekendt med disse teknologier, hjælper vi dig godt i gang. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære.
Dine opgaver og ansvarsområder vil udvikle sig over tid og omfatte:
- installation, tilpasning og opgradering af Windows-klienter og servere
- installation og konfiguration af hardware og software
- vedligeholdelse og overvågning af klienter, printere, netværk og servere
- fejlfinding og support af IT-systemer
- optimering af eksisterende løsninger
- teknisk support til vores 1.- og 2.-line support
HVAD FORVENTER VI AF DIG
Vi leder efter en elev som:
- ønsker at blive datatekniker med speciale i infrastruktur (EUD)
- ved opstart har gennemført grundforløb II (GF2) på Data- & Kommunikationsuddannelsen
- udviser engagement, lærevillighed og lyst til faglig udvikling
- kan møde til tiden og overholde aftaler
- behersker dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- har kendskab til Windows-platformen
LYDER DETTE SOM DIT NÆSTE JOB? Ansøg i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Leader, Lennart Degn Rasmussen på +45 2540 8409.
Send os venligst dit CV med en kort motivation for stillingen ved at klikke på ”Apply” senest den 11. marts 2025.
OM JYSK
Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Derfor stræber vi efter at tilbyde udvikling og muligheder på alle niveauer. Siden vores grundlægger, Lars Larsen, åbnede sin første butik i Danmark i 1979, har JYSK udvidet sin globale tilstedeværelse med butikker og webshops i lande over hele verden.
Vores tre grundlæggende værdier i JYSK – Købmand, Kollega og Korpsånd – udtrykker den adfærd og holdning, vi kan forvente af hinanden. Vi har tillid til hinanden og tror på empowerment og frihed under ansvar. Vi sætter også en ære i at belønne engagement og en stor indsats blandt vores medarbejdere. Med den rette indstilling er mulighederne i JYSK mange.
JYSK ønsker at inkludere alle uanset alder, køn, race, seksuel orientering, fysiske og psykiske handicaps, etnicitet og erfaring. Sammen sikrer vi en inkluderende kultur, der opmuntrer, støtter og hylder vores medarbejders forskelligheder. Vi tror på at sammensætningen af vores unikke personligheder og talenter gør os til et stærkere team.
For mere information, besøg vores jobside.