Som Store Manager Trainee (SMT) trænes du til at kunne stå i spidsen for én af landets JYSK butikker i den nærmeste fremtid. Du bliver med andre ord klædt godt på til at kunne udvælge og lede et stærkt team, drive en butik med gode resultater og altid være klar til at sikre et godt salg gennem Danmarks bedste kundeservice.
Lederuddannelsen forløber sig over 10 måneder og er en god kombination af teoretiske træningsmoduler og praktisk træning i butikkerne, som gør dig stærk i ledelse, KPI'er og butiksdrift.
Der er fuld løn under hele uddannelsen, og du kommer til at arbejde i en stilling med mulighed for attraktive bonusser.
Samtidig bliver du en del af et fantastisk fællesskab og en vinderkultur med et højt energiniveau og engagement.
"Som Store Manager Trainee i JYSK bliver du virkelig klædt på til at kunne agere som leder. Der er et stort fokus på din udvikling – både arbejdsmæssigt og personligt – og for mig har det klart betydet, at jeg har fået værktøjer til at blive den bedste udgave af mig selv. Forløbet giver mig mulighed for at fejle og rejse mig endnu stærkere igen. Der er masser af feedback – og så får du uden tvivl fantastiske venskaber med hjem i bagagen."
Camilla, Store Manager Trainee
Træning er det absolut vigtigste – og derfor kommer du også til at være ude i vores butikker størstedelen af din uddannelse.
I butikkerne kommer din daglige gang til at ligne hverdagen for en Store Manager. Du bliver trænet i 2-3 mentor butikker, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med de forskellige Store Managers. De hjælper dig med at gøre dig klar til jobbets mange ansvarsområder gennem masser af sparring, støtte og fokus på din udvikling. Samtidig har du løbende opfølgning og sparring med din District Manager og HR Business Partner.
Dine opgaver i butikken kommer således til spænde lige fra varemodtagelse, space, salg, træning af medarbejdere, rekruttering samt gennemgang af tal og KPI’er.
I løbet af din uddannelse kommer du igennem fem træningsmoduler af en uges varighed, som foregår på vores eget uddannelsescenter i HimmerLand. Her mødes du med JYSKs andre Store Manager Trainees sammen med nogen dygtige og kompetente undervisere og trænere.
Hvert modul indeholder teorigennemgang, cases, rollespil, gruppearbejde, teambuilding og træning i plenum. Derudover skal du i løbet af uddannelsen igennem tre eksamener på akademiniveau i Ledelse i praksis, Konceptstyring og Butiksøkonomi.
Som Store Manager Trainee i JYSK kommer du til at bruge en del tid sammen med dit Store Manager Trainee hold. Hvert træningsmodul byder på en masse teambuilding aktiviteter, som bringer jeg tættere sammen og gør jer til ét stort team – og ude i butikkerne vil I have buddy-dage med mulighed for masser af sparring.
Samtidig vil du møde en fed atmosfære på holdet, da alle møder op med samme intention; at udvikle sig og blive den bedste.
Som en del af vores Store Manager Trainee program kommer du også på en fed studietur til en spændende storby i Europa.
Målet med turen er at give jer større viden om JYSK som international virksomhed, vores koncepter og drift. Samtidig har turen også til hensigt at danne rammen for en masse teambuilding aktiviteter og mulighed for sparring.
Vi er altid på udkig efter dedikerede kollegaer til at arbejde sammen med os.
Slut dig til os som Store Manager Trainee og få muligheder for at nå dine faglige såvel som personlige mål.