Din elevuddannelse i JYSK starter i butikken. Her har vi har et introprogram klar til dig, som sikrer, at du får en god og tryg start.
Din start i butikken er med til at klæde dig godt på til dit første skoleophold, da du her lærer JYSK-kulturen bedre at kende og får prøvet kræfter med både salg og produktkendskab.
På modul 1 starter din udvikling for alvor. Du kommer på et hold med andre JYSK elever fra butikker på tværs af landet. Vi sørger altid for, at I bliver rystet godt sammen, så I får et godt fællesskab, samt nogle sjove og lærerige uger.
Fokus på det første modul er produktkendskab i madrasser og dyner/puder, hvor du bl.a. kommer ud og besøger flere af vores leverandører. Her lærer du alt om produkterne og deres egenskaber, så er du er max klar til at komme hjem i butikken og yde Danmarks bedste kundeservice.
Så er det endnu engang tid til at komme på skoleophold på JYSK Academy i HimmerLand.
På modul 2 sætter vi fokus på møbler og havemøbler, så du bliver fortrolig og skarp i alle vores produkter indenfor dette.
Som altid sørger vi for, at skoleopholdet er spækket med masser af spændende læring, et stærk fællesskab og nogle sjove dage.
På modul 3 skal I på studietur til en international storby i Europa. Formålet med turen er at give dig en forståelse af JYSK og detailhandlen i et internationalt perspektiv. Turen er både rig på viden og sociale oplevelser, som alt sammen bidrager til det sociale sammenhold og din udvikling.
Resten af modulet foregår på JYSK Academy, hvor du modtager undervisning om produktkendskab i tekstil og alt til vinduet.
På modul 4 nærmer I jer fagprøveskrivningen. Undervisningen på dette modul består af butiksøkonomi og butiksdrift, så du kan blive stærk på området – for måske du skal have ansvaret for din egen JYSK butik en dag?
Derudover får du på dette modul lov til at overtage en JYSK butik sammen med andre fra dit hold. Det betyder, at I får ansvaret for at drive butikken selv – med alt hvad det indebærer af opgaver, og roller der skal udfyldes. Vi kårer naturligvis en vinderbutik blandt de
forskellige teams.
Modul 5 er et fagprøvemodul af én uges varighed, hvor du skal aflevere din fagprøveopgave.
Det er her de sidste to års uddannelsesforløb gerne skulle gå op i en højere enhed, så du får afsluttet uddannelsen med et brag – og forhåbentlig er klar til at bevæge dig op ad vores karrierestige.
Drømmer du om at gøre karriere i JYSK? Og er elevuddannelsen lige noget for dig? Så send os din ansøgning.