Som lagermedarbejder i varemodtagelsen er opgaven, at tømme indkomne containere og trailere forsvarligt og sikkert over på paller. Herefter bliver pallerne tjekket og registeret, så de kan blive transporteret videre ind på lageret.
Din rolle har stor indvirkning på, at JYSK ikke lider tab ved forkert pakning eller for få leveringer.
Som plukker er du med til at pakke paller til alle JYSK butikker i seks lande og franchise butikkerne ude i verden, så de får fyldt varer op på hylderne til kunderne.
Du får ansvaret for at håndtere og pakke stabile paller, så pallerne kommer videre med høj kvalitet og når ud til vores butikker og kunder rettidigt.
Vi hjælper hinanden med at sikre, at alle paller er pakket og klar til vores transportør til tiden.
Som lagermedarbejder i vores online afdeling, pakker og sender du varer afsted hurtigst muligt, som kunderne har købt på webshoppen.
Pakningen foregår både manuelt og med robotter. I online vil du og dine kollegaer sørge for, at de bestilte varer bliver pakket sikkert og sendt videre til vores transportør, så de kan komme ud til vores butikker og vores kunder.
Transportafdelingen har tre hovedområder:
I konsolideringen får du ansvaret for, at effektivisere paller fra vores forskellige afdelinger. Dette sikrer, at vi pakker hver palle så optimalt som muligt.
Som en del af Intern transport får du ansvaret for, at pallerne til butikkerne bliver transporteret rundt på lageret og ender på den rette lokation.
I forsendelsen er du ansvarlig for at læsse vores trailer og container med paller, så der er så lidt spildplads som muligt.
De tre teams har stor indflydelse på, at lageret kører problemfrit og JYSK sender så fyldte trailere på vejene som muligt, både for at undgå spild, men også for at skåne miljøet.
Som en del af teknisk afdeling sikrer du, at lageret kører stabilt og at udstyret altid er vedligeholdt. Man arbejder i skift og mindre teams, hvor du og dine kollegaer supporterer lageret optimalt og altid er klar til at rykke ud.
Du bliver eksperten i mange af afdelingens opgaver, der involverer en høj teknisk kompleksitet. Den store variation i opgaver betyder, at du fortsat vil udvikle dine tekniske kompetencer og ekspertise her hos JYSK.
Hos Distribution Center Uldum er vi altid på udkig efter nye gode kollegaer til at blive en del af vores team.
Se vores ledige stillinger på nedenstående link. Finder du ikke et ledigt job, der matcher dine ønsker - er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os her.