Som District Manager i JYSK er du ansvarlig for den overordnede drift af alle butikker i dit distrikt. Du fungerer som direkte leder til distriktets Store Managers og står i spidsen for at sikre, at I når jeres mål i distriktet.
Du er på farten de fleste dage, hvor du er ude i butikkerne. Her skal du sikre, at butikkerne er klar til kunderne og kan levere gode resultater. En stor del af dit job indebærer også, at du skal være i stand til at være synlig på distancen overfor dine medarbejdere.
Som District Manager arbejder du med alt fra kampagner og budgetter til medarbejdertræning og sikring af en stærk pipeline i distriktet. Vi stræber altid efter at have de bedste og stærkeste teams i butikkerne – og derfor indebære din rolle som leder også, at du kan motivere, udvikle og involvere dine medarbejdere hver eneste dag.
"Det bedste ved jobbet som District Manager er variationen i både at være en del af butiksdriften og være ude hos medarbejderne i butikkerne. Samtidig er du en del af teamet i regionen med de andre District Managers. Der er stor uforudsigelighed i jobbet og ingen dage er ens. I JYSK er vi gode til sammen at fejre vores succeser i hverdagen, så alle mærker resultatet af vores fælles indsats. Derudover er vi gode til at brande, kommunikere og fejre vores resultater. Vi har en helt fantastisk kultur i JYSK, som man ikke finder andre steder."
Kasper, District Manager
I JYSK jagter vi vores mål og belønner de gode resultater. Samtidig stræber vi hver eneste dag efter at gøre det sjovt og udviklende at være på arbejde. For det er netop det gode arbejdsmiljø, det stærke sammenhold og dit potentiale, der er med til at skabe succes.