Som Country Manager i JYSK er du ansvarlig for JYSKs udvikling og drift i dit land – baseret på JYSK Values og JYSK Leadership. Du skal sikre den bedst mulige ledergruppe i landet og stå i spidsen for en veludviklet strategi, der skal være med til at sikre butikkernes performance. Som Country Manager har du ansvaret for den årlige Business Plan, budgetter, løbende udvikling og resultater.
Vi har mange butikker spredt over hele landet; og derfor er det vigtigt, at alle ved, hvad der forventes af dem og deres funktion, så de kan yde det maksimale. En stor succesfaktor i JYSK er, at vi alle arbejder i samme retning. Som Country Manager skal man derfor turde gå forrest og være en god rollemodel for alle medarbejdere.
Du skal brænde for retail, for det gode salg og for at sikre Danmarks bedste kundeservice.
"Som Country Manager er jeg den øverste ansvarlige for JYSKs udvikling og drift i Danmark. Der foregår mange ting i JYSK, så ingen dage er ens. Det er bl.a. det, der gør stillingen udfordrende og spændende. Den ene dag sidder jeg til strategimøde og den næste dag er jeg trukket i den blå JYSK skjorte og ude at besøge butikker sammen med mine kollegaer.
Det er en spændende udfordring at finde balancen mellem trangen til at udvikle og samtidig sikre, at vi er på rette spor. Derudover er det attraktivt for mig at arbejde i en konkurrencepræget kultur med et højt energiniveau og engagement – vi er gode til at have det sjovt og fejre vores succeser."
Bo, Country Manager