Packaging Development Specialist
Er du motiveret af at arbejde med udvikling og optimering af emballage? Har du teknisk indsigt og en struktureret tilgang til dit arbejde? Vil du være med til at sikre, at mærkning på JYSKs produkter overholder gældende krav? Har du desuden erfaring med datahåndtering og rapportering – og lyst til at blive en del af en international organisation i vækst? Så kan du være den, vi søger til en nyoprettet stilling som Packaging Development Specialist.
HVAD TILBYDER VI DIG
Du bliver en del af vores Compliance & Quality-afdeling på JYSKs hovedkontor i Aarhus. Her samarbejder du med 18 dygtige kolleger og får ansvaret for emballageudvikling og mærkning på tværs af JYSKs sortiment. Derudover vil du have en central rolle i rapportering af emballage i forbindelse med lovgivning om udvidet producentansvar. Du sikrer, at vores krav og standarder bliver overholdt – både i samarbejde med leverandører og interne interessenter.
Derudover tilbyder vi dig:
- en varieret arbejdsdag med spændende og forskelligartede opgaver
- tæt samarbejde med indkøbere, leverandører samt vores distributionscentre i Danmark, Sverige, Polen, Bulgarien, Ungarn, Tyskland, Spanien og Holland.
- mulighed for at arbejde i dybden med Compliance & Quality samt JYSKs produkter og emballage
- moderne faciliteter på hovedkontoret i Aarhus og på vores distributionscenter i Uldum
- et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og kort afstand fra beslutning til handling
HVAD GÅR DIT NÆSTE JOB UD PÅ
Dine opgaver og ansvarsområder i jobbet inkluderer:
- optimering og videreudvikling af emballageløsninger
- træning og support til indkøbere og leverandører i emballagekrav
- sikre korrekt mærkning og overholdelse af gældende krav
- standardisering af emballage og mærkning
- sikre overholdelse af krav omkring emballage og mærkning ved opstart i nye lande
- diverse rapporteringer
- håndtere certificeringer og dokumentation
Du kan læse mere om afdelingen her.
HVAD FORVENTER VI AF DIG
Vi leder efter en kollega som:
- har erfaring med emballage og mærkning - gerne fra en lignende rolle
- har en relevant teknisk baggrund
- er nysgerrig og har teknisk flair
- har godt kendskab til Office-pakken og gerne SAP
- taler og skriver flydende engelsk
- trives med selvstændigt ansvar og har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang
- har en struktureret arbejdsgang og formår at bevare overblikket i en travl hverdag
LYDER DETTE SOM DIT NÆSTE JOB? Ansøg i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Compliance and Quality Director, Lars Ringtved Nielsen på +45 4193 4033.
Send os venligst dit CV med en kort motivation for stillingen ved at klikke på ”Apply”. Vi håndterer ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.
OM JYSK
Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Derfor stræber vi efter at tilbyde udvikling og muligheder på alle niveauer. Siden vores grundlægger, Lars Larsen, åbnede sin første butik i Danmark i 1979, har JYSK udvidet sin globale tilstedeværelse med butikker og webshops i lande over hele verden.
Vores tre grundlæggende værdier i JYSK – Købmand, Kollega og Korpsånd – udtrykker den adfærd og holdning, vi kan forvente af hinanden. Vi har tillid til hinanden og tror på empowerment og frihed under ansvar. Vi sætter også en ære i at belønne engagement og en stor indsats blandt vores medarbejdere. Med den rette indstilling er mulighederne i JYSK mange.
JYSK ønsker at inkludere alle uanset alder, køn, race, seksuel orientering, fysiske og psykiske handicaps, etnicitet og erfaring. Sammen sikrer vi en inkluderende kultur, der opmuntrer, støtter og hylder vores medarbejders forskelligheder. Vi tror på at sammensætningen af vores unikke personligheder og talenter gør os til et stærkere team.
For mere information, besøg vores karriereside.