IT Operations Specialist
Er du parat til at spille en vigtig rolle i JYSK's vedvarende vækst og aktivt bidrage til IT-afdelingens støtte af den fortsatte ekspansion? Kan du forestille dig at være med i processen med at implementere nye løsninger, forbedre eksisterende systemer og integrere nye lande?
Så er du måske den talentfulde og motiverede IT Operations Specialist, som vores Store IT Operations team søger.
HVAD TILBYDER VI DIG
Som IT Operations Specialist bliver du del af et fagligt stærkt og socialt team på 6 personer, som altid er klar til at hjælpe hinanden med opgaver eller udfordringer. Du vil møde forskellige teknologier og løsninger, som vi afholder interne workshops i teamet for at udbrede kendskabet til. Din dagligdag vil variere, fra opgaver der giver plads til fordybelse, til driftskritiske udfordringer som kræver øjeblikkelig handling. I teamet er der en humoristisk omgangstone, og vi afholder sociale arrangementer i løbet af året.
Derudover tilbyder vi dig:
- Indflydelse på IT-landskabet hos en af Danmarks hurtigst voksende retailers
- En god balance mellem arbejde og fritid – du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar
- Oplæring i relevante teknologier
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede fagfolk
- En IT-organisation med et fix-once mindset
HVAD GÅR DIT NÆSTE JOB UD PÅ
Vi betjener alle 28 lande i JYSK og har ansvaret for at vedligeholde vores systemer på tværs af alle maskiner i organisationen, inklusive backend-servere. Vi har kontakt til vores 1. og 2. line supportorganisation, men ikke den direkte kontakt til butikkerne. Vores fokus er primært på administrationen af vores POS-løsning og større projekter som erstatning af vores POS-retail applikation, hvilket vi er i fuld gang med.
I rollen vil du ofte støde på teknologier såsom: JavaPOS, Java JRE, Oracle DB, MariaDB, Powershell, Linux shell scripting, Kubernetes, Grafana og Splunk. Hvis ikke du er bekendt med disse, hjælper vi dig godt i gang. Det vigtigste er at du har lysten til at lære om nye teknologier.
Dine opgaver og ansvarsområder i jobbet inkluderer:
- Sikre at vores butikker har en høj oppetid
- Optimering af eksisterende løsninger
- Scripting af små og store opgaver
- Teknisk support til vores 1. og 2. line support
- Kontakt og sparring med eksterne leverandører
Du kan læse mere om afdelingen på https://job.jysk.dk/dk/head-office/it.
HVAD FORVENTER VI AF DIG
Vi leder efter en kollega som:
- Har kendskab til Windows 10 og Linux. Klientplatformen er Windows 10 og serverplatformen er Linux
- Har erfaring med IT drift, og gerne scripting og automatisering
- Lærer hurtigt og er kreativ når du løser problemer
- Har lyst til at lære nye teknologier og møde nye tekniske udfordringer
- Er i stand til at deltage i større projekter såvel som mindre opgaver
- Har en hjælpsom tilgang, når du hjælper vores 1. og 2. linje supportorganisation
- Begår sig på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
LYDER DETTE SOM DIT NÆSTE JOB? Ansøg i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Leader, Kennet Fussing Friborg på +45 2540 8423.
Send os dit CV og din ansøgning ved at klikke på ”Apply”. Vi håndterer ansøgningerne løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.
OM JYSK
Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes og grunden til at vi er vokset fra en butik i 1979 til over 3300 butikker på verdensplan i dag. Derfor stræber vi efter at tilbyde udvikling og muligheder for at vokse og opsøge nye udfordringer i JYSK. Vi sætter desuden en ære i at belønne engagement og en god indsats blandt vores medarbejdere.
Vores tre grundlæggende JYSK-værdier – Købmand, Kollega og Korpsånd – stammer fra vores grundlægger, Lars Larsen. De udtrykker den opførsel og attitude, som vi kan forvente os af hinanden. Hos JYSK har vi tillid til hinanden og tror på uddelegering og frihed under ansvar.
JYSK ønsker at inkludere alle uanset alder, køn, race, seksuel orientering, fysiske og psykiske handicaps, etnicitet og erfaring. Sammen sikrer vi en inkluderende kultur, der opmuntrer, støtter og hylder vores medarbejders forskelligheder. Vi tror på at sammensætningen af vores unikke personligheder og talenter gør os til et stærkere team.
For mere information, besøg vores jobside.