Som Sælger i JYSK består din vigtigste opgave i at lave gode salg og yde Danmarks bedste kundeservice, så du og dine kollegaer kan være med til at sikre, at I når butikkens salgsmål.
At være Sælger kræver derfor et stærkt produktkendskab, så du kan hjælpe og vejlede kunderne til at træffe de rigtige valg. Samtidig skal du sammen med dine kollegaer sikre, at butikken altid fremstår salgsklag og er opdateret med nyeste koncepter og kampagner.
Hvis du brænder for at sælge, har masser af Sales Attitude, bliver motiveret af konkurrerer, attraktive bonusser og at performe i samarbejde med dit team – så er jobbet er perfekt til dig.
"I butikken er der ikke to dage, der er ens. Der sker altid en masse, og der er altid opgaver at tage fat på. Jobbet som Sælger er både udfordrende og udviklende. Det bedste ved jobbet er at give vores kunder en god oplevelse – og selvfølgelig at lave et godt salg. Man får hurtigt ansvar og indflydelse i butikken og opbygger en enorm produktviden. Vores team arbejder virkelig godt sammen. Vi hjælper og sparre med hinanden, hvilket er med til at gøre os til endnu dygtigere sælgere hver eneste dag."
Sælger, JYSK
Som sælger i JYSK har du mulighed for at blive områdeansvarlig. Det vil sige, at du udover dit daglige ansvar for at sælge, også har ansvaret for et af produktområderne i din butik.
Som områdeansvarlig er det derfor dig, der driver resultaterne i dit område og står i spidsen for at følge op på udviklingen i salg og nøgletal.
Du kommer til at deltage i forskellige træningsprogrammer sammen med andre områdeansvarlige fra dit distrikt, som skal være med til at sikre din udvikling. Her får du redskaber til at performe endnu bedre, og bliver klædt på til at træne dine kollegaer hjemme i butikken.
I JYSK stræber vi hver dag efter at gøre det sjovt og udviklende at være på arbejde. Vi jagter vores mål og belønner de gode resultater. Vi mener, at det gode arbejdsmiljø, det stærke sammenhold og DIT potentiale er med til at skabe succes.