Range & Design Coordinator – HOMEWARE, HOMETEXTILE and WINDOW DRESSING
Brænder du for at omsætte trends til kommercielle produkter, der ender i tusindvis af hjem?
Hos JYSK søger vi en kreativ, struktureret og kommercielt stærk Range & Design Coordinator, der kan omsætte trends, kundebehov og designidéer til attraktive HOMEWARE produkter.
Du bliver en del af vores Range & Design-team på Head Office i Aarhus og får ansvar for at udvikle produkter inden for kategorier som:
- Stearinlys, lanterner og dekoration
- Vaser, billeder og pyntegenstande
- Tæpper, plaider og puder, gardiner og boligtekstiler
- Køkkenudstyr, opbevaringsløsninger, kurve, kasser og andre organiseringsprodukter
- Badeværelsestilbehør
- Jul
Som Range & Design Coordinator arbejder du i krydsfeltet mellem design, trends og kommerciel produktudvikling. Fra de første trendindsigter og moodboards til det færdige produkt i butik er du med hele vejen.
HVAD TILBYDER VI DIG
Hos JYSK bliver du en del af et stærkt og ambitiøst team, hvor samarbejde, ansvar og udvikling går hånd i hånd. Du får mulighed for at præge designretningen inden for dine kategorier og opbygge en bred forståelse for hele værdikæden.
Derudover tilbyder vi dig:
- Mulighed for at arbejde hands-on med trends, design og produktudvikling
- Indblik i hele processen fra idé til færdigt produkt i butik
- Tæt samarbejde med kolleger i Range & Design, Indkøb, Quality & Compliance samt internationale leverandører
- Ansvar for egne projekter og indflydelse på sortimentets udvikling
- En hverdag præget af teamwork, sparring og faglig udvikling
- Fleksible rammer, der understøtter en god balance mellem arbejde og privatliv
- En uformel kultur med korte beslutningsveje og højt engagement
HVAD GÅR DIT NÆSTE JOB UD PÅ
Som Range & Design Coordinator udvikler du kommercielt stærke produkter med afsæt i Skandinavisk design, trends, kundeindsigter og JYSKs design-DNA. Du arbejder med både design, koordinering og produktudvikling og sikrer, at idéer omsættes til produkter med en tydelig visuel retning og et stærkt kommercielt potentiale.
Dine opgaver og ansvarsområder i jobbet inkluderer:
- Udarbejde designbriefs, moodboards og konceptretninger inden for dine produktområder
- Udvikle færdige printdesigns og visualisere nye produktidéer
- Researche trends, materialer, farver og forbrugerbehov
- Bidrage til udviklingen af stærke og sammenhængende kollektioner
- Samarbejde tæt med Category Managers om sortiment og produktudvælgelse
- Koordinere udviklingsprocesser med interne interessenter og internationale leverandører
- Deltage på messer, trendture og leverandørbesøg
Du kan læse mere om vores afdeling her.
HVAD FORVENTER VI AF DIG
Du har blik for trends, æstetik og detaljer, men forstår samtidig, hvad der skaber produkter, som kunderne vælger og køber. Vi søger en profil, der kombinerer kreativitet med struktur og har et stærkt kommercielt mindset.
Derudover leder vi efter en kollega som:
- Har erfaring med kommercielt design og produktudvikling – gerne inden for bolig, interiør, tekstil eller printdesign
- Har en stærk trendforståelse og kan omsætte inspiration til salgbare produkter
- Trives med at drive flere projekter samtidig og arbejder struktureret og selvstændigt
- Motiveres af tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Har en god forståelse for skandinavisk design i et internationalt perspektiv
- Arbejder sikkert i Adobe Creative Suite, herunder Photoshop og Illustrator
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
Det er en fordel, hvis du også har interesse for nye materialer og mere bæredygtige designvalg.
LYDER DETTE SOM DIT NÆSTE JOB? Ansøg i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Range & Design Manager, Rikke Blæsild, på +45 27 12 12 91.
Vi beder dig udelukkende vedhæfte dit CV. Hos os skal du ikke skrive en traditionel motiveret ansøgning for at søge et job.
I stedet beder vi dig vedhæfte eksempler på tidligere arbejde, så vi kan få indblik i din designprofil, kreative proces og erfaring med produktudvikling.
Ansøgningsfrist: 15. august 2026.
Når du klikker på „Jeg er interesseret/apply“, får du i stedet mulighed for at skrive en kort besked til ansættelsesteamet. Her kan du – hvis du har lyst – fortælle lidt om din motivation for at søge stillingen eller dele anden relevant information med os.
OM JYSK
Vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Derfor stræber vi efter at tilbyde udvikling og muligheder på alle niveauer. Siden vores grundlægger, Lars Larsen, åbnede sin første butik i Danmark i 1979, har JYSK udvidet sin globale tilstedeværelse med butikker og webshops i lande over hele verden.
Vores tre grundlæggende værdier i JYSK – Købmand, Kollega og Korpsånd – udtrykker den adfærd og holdning, vi kan forvente af hinanden. Vi har tillid til hinanden og tror på empowerment og frihed under ansvar. Vi sætter også en ære i at belønne engagement og en stor indsats blandt vores medarbejdere. Med den rette indstilling er mulighederne i JYSK mange.
JYSK ønsker at inkludere alle uanset alder, køn, race, seksuel orientering, fysiske og psykiske handicaps, etnicitet og erfaring. Sammen sikrer vi en inkluderende kultur, der opmuntrer, støtter og hylder vores medarbejders forskelligheder. Vi tror på at sammensætningen af vores unikke personligheder og talenter gør os til et stærkere team.
For mere information, besøg vores jobside.
Lær, hvordan vi behandler dine data i vores Fortrolighedspolitik